Donor Coordinator
Vil du være med til at opfylde drømmen om et barn for par og singler over hele verden? Og kunne du tænke dig et spændende og udfordrende job som Donorkoordinator med fokus på blandt andet at sikre den optimale proces for vores donorer - Så står vi og mangler dig!
Jobbet som donorkoordinator er mangeartet og udfordrende, med en god blanding af klinisk og administrativt arbejde. Som donorkoordinator vil du koordinere donorprocessen, hvor du skal vurdere donors egnethed, bl.a. gennem interviews med donor omhandlende donors helbred, risikoadfærd, sygdomshistorik i familien samt en fysisk undersøgelse.
For Cryos er det personligt - det skal det også være for dig!
Du er uddannet sygeplejerske, der trives med at arbejde selvstændigt. Du er struktureret og udadvendt, og er vant til at have mange bolde i luften. Du besidder gode samarbejdsevner og trives med et højt arbejdstempo. Du møder dine medmennesker i øjenhøjde og du trives i den direkte donorkontakt med interviews, fysiske undersøgelser og møder. Du er ikke bange for at prøve nyt, og finder det motiverende at bidrage til det tværfaglige samarbejde på tværs af vores lokationer og generelt i organisationen. I forbindelse med ferie, møder eller lign, så skal du være klar på at være tilstede i vores andre afdelinger i Odense, Aarhus, København. Gennemsnitlig op til et par dage om måneden.
Primære arbejdsopgaver:
- Koordinering fra donoransøgning til oprettelse i donorprogram,
- Interviews samt fysisk undersøgelse af donorer for udarbejdelse af egnethedsvurdering
- Blodprøvetagning og journalføring
- Rådgivning af donorer og deponenter
- Udarbejdelse af kliniske retningslinjer og kvalitetssikring
Erfaring:
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du arbejder fortroligt med IT og har et solidt kendskab til Office pakken
- Du mestrer det danske sprog flydende samt behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau
- Du har erfaring med selvstændige konsultationer og mangeartede administrative opgaver
Vi tilbyder:
En deltidsstilling på 28 timer /ugen, hvor du refererer til Cryos Team Lead Medical. Du bliver en del af det sundhedsfaglige team, i en international virksomhed, hvor vi vægter faglig sparring og udvikling højt. Du vil få base i Aalborg på Algade i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og hvor vi er gode til at dyrke de sociale relationer.
Interesseret?
Stillingen ønskes besat med opstart d. 1. september 2025. Send os derfor din ansøgning og CV, senest d. 16. maj 2025 via linket nederst på siden snarest. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Cryos Team Lead Medical Martin T.E Sund på telefon: 26286525.
En rummelig og inkluderende arbejdsplads
Ud over et fælles ønske om at hjælpe andre, er vi meget forskellige. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker os, og vi opfordrer alle til at ansøge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsniveau. Vi værdsætter et støttende, uformelt og positivt miljø med fokus på samarbejde og respekt. Vi hylder mangfoldighed og en åben kommunikation, hvor alle stemmer bliver hørt. At hjælpe andre er en del af vores DNA, og vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor hver enkelt kan yde sit bedste og føle sig værdsat og respekteret.
Om Cryos
Cryos er en international sædbank med mere end 35 års erfaring.
Vi er verdens største sædbank med det største antal donorer og det største antal registrerede graviditeter.
Cryos' vision er at hjælpe barnløse med at få drømmen om et barn opfyldt.
Læs mere om Cryos her: https://www.cryosinternational.com