Studentermedhjælper til laboratorie i sædbank (Aalborg)

Som verdens største sædbank hjælper Cryos singler og par over hele verden med at opfylde drømmen om et barn. Vil du være med?

Da tre af vores nuværende studentermedhjælpere snart afslutter deres studie, søger vi nu tre nye kollegaer til vores laboratorie i Aalborg – måske det er dig?

Som studentermedhjælper bliver du en naturlig del af vores laboratorieteam, hvor vi kombinerer faglighed, samarbejde og godt humør. Du får mulighed for at arbejde med spændende laboratorieopgaver som analysering, bearbejdning og nedfrysning af sædprøver – altid i tæt samarbejde med erfarne kollegaer, der står klar til at lære fra sig.

Hos Cryos får du et studiejob med mening, hvor du udvikler dig fagligt, får ansvar og bliver en del af et team, der hver dag gør en stor forskel for mennesker, der drømmer om at skabe familie.

Et indblik fra en af de nuværende studentermedhjælpere:

"Som studentermedhjælper hos Cryos indgår man i et lille, men meget hyggeligt team, hvor vi prioriterer den gode stemning på arbejdspladsen med daglige grin og hyggelige sociale arrangementer udenfor arbejdstiden. Hverdagen byder på en god blanding af rutineopgaver, som kan give en tiltrængt pause fra studiets tænkerier, og nye opgaver man kan give sig i kast med. Der er tillid til, at man kan løfte sit ansvar, samtidig med at hjælpen altid er tæt på og der er et tæt samarbejde med ens kollegaer. 
Samtidig arbejder vi i en branche i rivende udvikling, så man får masser af ny viden og spændende indblik i et felt, der aldrig står stille."
- Charlotte Andreasen, Student Assistant, Cryos Aalborg.

Vi forventer, at du:

  • Er under laboratorierelevant uddannelse f.eks.på universitetet eller bioanalytikeruddannelsen (2. eller 3. semester foretrækkes).
  • Har evnen og lysten til at arbejde selvstændigt.
  • Har en struktureret og professionel tilgang til de opgaver, du stilles overfor.
  • Har et naturligt drive og passion for dit fag, som gør, at du er selvigangsættende og søger fremdrift.
  • Er kvalitetsbevidst, analytisk og effektiv.
  • Kan se dig selv i et rutinepræget arbejde.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt studiejob, hvor du er med til at gøre en forskel.
  • Relevant laboratorieerfaring i en kvalitetsfokuseret virksomhed i stærk vækst.
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og højt humør.
  • Diverse sociale arrangementer og personalegoder.

Det praktiske

Stillingerne besættes løbende frem mod sommer. Arbejdstiden er ca. 6 timer om ugen afhængigt af behov. Som udgangspunkt ligger timerne mandag til torsdag i tidsrummet kl. 15.00–20.30, fredage kl. 13.00–16.30 samt lørdage kl. 09.00–15.00.

Interesseret?

Send os din ansøgning og CV via linket nederst på siden snarest. Vi afholder samtaler og besætter stillingerne løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mikkel Berndorf på 9814 1400 / [email protected].

En rummelig og inkluderende arbejdsplads

Ud over et fælles ønske om at hjælpe andre, er vi meget forskellige. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker os, og vi opfordrer alle til at ansøge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi værdsætter et støttende, uformelt og positivt miljø med fokus på samarbejde og respekt. Vi hylder mangfoldighed og en åben kommunikation, hvor alle stemmer bliver hørt. At hjælpe andre er en del af vores DNA, og vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor hver enkelt kan yde sit bedste og føle sig værdsat og respekteret.

Om Cryos

Cryos er en international sædbank med mere end 35 års erfaring. 

Vi er verdens største sædbank med det største antal donorer og det største antal registrerede graviditeter. 

Cryos' vision er at hjælpe barnløse med at få drømmen om et barn opfyldt. 

Læs mere om Cryos her: https://www.cryosinternational.com

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Mikkel Berndorf Laboratory Department Manager
Jobområde: Production
Stillingstype: Studentermedhjælper
Cryos International
Vesterbro Torv 3, 5th floor, 8000 Aarhus
Phone +45 7025 0021
[email protected]

Cryos International Sperm Bank - Denmark
Cryos Cyprus Sperm & Egg Bank
Cryos US Sperm & Egg Bank