HR Manager

Kunne du tænke dig at drive HR-området i en global virksomhed med gode værdier og et stærkt brand? Er du en skarp sparringspartner og leder, og har du erfaring med at drive HR-politikker og processer? Så er du måske vores nye HR Manager. 

Som HR Manager får du ansvaret for to mindre teams; et i HR og et i Facility. Din rolle vil være både proaktivt og reaktivt at understøtte og sikre udvikling, HR-processer og administrationen op imod forretningen, samt sørge for at dine teams performer og trives. 

Opgaven spænder bredt indenfor medarbejdercyklussen, og du vil få en central funktion i at sikre et godt arbejdsmiljø og en stærk medarbejdertrivsel. Du vil være placeret som stabsfunktion med reference til koncernens CEO. På sigt vil der være mulighed for at deltage i mere udviklingsorienterede HR-projekter. 

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Sparringspartner til forretningen indenfor ansættelsesret i samarbejde med vores legal afdeling
  • Personaleleder for et HR & Facility team, herunder udvikling samt sparring med og af teamet
  • Drift og udvikling af HR-området, herunder at udvikle, implementere og drive HR-politikker og processer
  • Sparring og support til ledere og medarbejdere i HR-spørgsmål
  • Rekruttering, onboarding og offboarding
  • Koncepter og initiativer i forbindelse med medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø
  • Trivsels- og tilfredshedsmålinger
  • Sparring til organisationen vedrørende medarbejderudvikling og lønsamtaler

 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du sidder i en tilsvarende stilling i dag, hvor du driver HR-hjulet og agendaen for en del af, eller hele organisationen. Du formår at opbygge stærke, tillidsfulde relationer, som sikrer, at du bliver taget med på råd, når der skal træffes HR-relaterede beslutninger. Du har en solid HR-værktøjskasse især indenfor ansættelsesret, og har erfaring med at drive en bred vifte af HR-processer. Du formår at sikre sammenhæng mellem forretningens behov og HR-processer og værktøjer.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor- eller kandidatniveau fx cand. merc., cand. jur. eller lignende. Endvidere har du:

  • Minimum 5 års erfaring fra et lignende job, gerne i en international virksomhed
  • Minimum 5 års erfaring i selvstændigt at kunne vejlede og vurdere situationer i henhold til ansættelsesret
  • Erfaring som personaleleder 
  • Gerne certificeret i personlighedstestværktøjer
  • Erfaring med HR-udviklingsopgaver er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til Emply er en fordel men ikke et krav

På det personlige plan passer nedenstående udsagn godt på dig:

  • Forståelse for samspillet mellem HR og forretningens behov
  • Empatisk og positiv
  • Kreativ problemløser
  • Målrettet og fagligt funderet

Cryos er en international virksomhed og det er derfor vigtigt, at du mestrer dansk og engelsk i både skrift og tale.

Cryos er endvidere en virksomhed med et produkt, der kræver at vi er omstillingsparate og løsningsorienteret, da fx lovgivning er en stor del af vores virkelighed, og hermed noget der kan ændre vores vilkår. Dette skal du være indstillet på at navigere i. 

 

Vi tilbyder:

Cryos er en spændende og dynamisk arbejdsplads, som er kendetegnet ved fagligt stærke og engagerede medarbejdere og et positivt arbejdsmiljø. Der er tale om en fuldtidsstilling på vores kontor i Aarhus C med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du kommer til at stå i spidsen for et lille team, hvor vi støtter hinanden og arbejder mod fælles mål, og hvor vi vægter det sociale højt. Vores hverdag er præget af samarbejde, fællesskab og godt humør, og tonen er altid uformel. 

 

Interesseret? 

Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og CV via linket nederst på siden. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte interim HR Director, Janne No Nielsen på [email protected]

 

En rummelig og inkluderende arbejdsplads

Ud over et fælles ønske om at hjælpe andre, er vi meget forskellige. Vi tror på, at forskellige perspektiver er en styrke, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. 

 

Om Cryos

Cryos er en international sædbank med mere end 35 års erfaring. 

Vi er verdens største sædbank med det største antal donorer og det største antal registrerede graviditeter. 

Cryos' vision er at hjælpe barnløse med at få drømmen om et barn opfyldt. 

Læs mere om Cryos her: https://www.cryosinternational.com

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Print Tip a friend
Deadline: As soon as possible
Contact person:
Janne No Nielsen Interim HR Director
Job area: Human Ressource
Position type: Full time
Cryos International
Vesterbro Torv 3, 5th floor, 8000 Aarhus
Phone +45 7025 0021
[email protected]

Cryos International Sperm Bank - Denmark
Cryos Cyprus Sperm & Egg Bank
Cryos US Sperm & Egg Bank